26 juni 2013

Buzzador // Word of Mouth

For ikke så længe siden tilmeldte jeg mig som Buzzador. At være Buzzador går ud på, at man skal anmelde produkter eller kampagner for virksomheder. Alt dette foregår gennem Buzzador.com, som er en svensk hjemmeside, men hvor de også har en afdeling i Danmark. Alle over 18 år kan melde sig som Buzzador, og så skal man bare vente på sin første kampagne trille ind ad døren! 

Denne gang er jeg i gang med kampagnen "Word of Mouth" for Storytel
Storytel er en hjemmeside, hvor du for 99,- om måneden kan streame så mange lydbøger, som du overhovedet har lyst til! Ja, lydbøger. Normalt er jeg typen, som virkelig holder af at sidde med bogen i hånden, bladre papirsiderne igennem én efter én for at få det hele med - og ja, jeg har også adskillige gange sagt nej til en lydbog, da jeg hellere ville den originale bog. 

Dette har bestemt ændret sig!  På Storytel har flere tusinde bøger til streaming - i alle genre lige fra fantasy til økonomi og business til ungdomsbøger til børnebøger til krimier og noveller, ja alt! Samtidig kan man, som en smart lille detalje, hente app'en i App Store, Google Market eller Windows Market - hvilket jo betyder, at man rent faktisk kan få den til stort set alle smartphones! I denne app kan du hente lydbøgerne til dit bibliotek, og man kan endda sætte bøgerne til at kunne afspilles i offline tilstand, så kan du også høre dem, hvis du lige er udenfor netdækning - hvilket vi jo alle er engang i mellem! Samtidig kan man, hvis man er typen,som godt kan falde i søvn under en forelæsning, sætte en sleeptimer til som gør, at hvis du ikke har rørt telefonen i det indtastede tidsrum, stopper afspilningen af bogen, og du kan vende tilbage til bogen nogenlunde, hvor du selv faldt i søvn, så smart! Dermed er Storytel perfekt til cykelturen, transporttiden i toget, på indkøb i det nærmeste supermarked eller som fortrinlig godnathistorie for de små! 

Min helt egen personlige mening er, at Storytel virkelig kan betale sig! Jeg har allerede brugt det meget og surfet gennem de flere tusinde bøger, som Storytel udbyder. Lige nu er jeg i gang med Skammeren datter, som jeg fik læst højt, da jeg var lille. Samtidig med at det faktisk er Lene Kaaberbøl, som er forfatteren til bogen, der læser bogen højt, hvilket lige giver lidt ekstra indlevelse, så bringer det virkelig minder frem fra dengang, jeg fik læst den højt af min faster. Storytel er helt klart noget, som jeg vil bruge på farten i fremtiden!

Åh, det er virkelig en smart ting, og jeg kan kun varmt anbefale at prøve det!

1 kommentar:

  1. Hvis du ikke har læst resten af Skammer-serien, så gør det!!! Den er så god!

    SvarSlet