Ok, dagen i dag er gået med tankemylder og mere tankemylder. I aftes sad jeg og fiflede en masse med et nyt navn til bloggen samt header og endte egentlig med at synes godt om resultatet med "De små glæder", og derfor skiftede jeg rundt fra det gamle og gik i seng med en god følelse og gå-på-mod til dagens opstart på C9'en. Det ændrede sig så, da jeg kom ind i seng og begyndte at tænke yderligere (sjovt hvordan det altid er lige før sovepunktet, at man tænker bedst, huh?) og endte faktisk med, at jeg ikke var tilfreds alligevel.
Det hele fik mig til at tænke over, hvad jeg egentlig gerne vil med bloggen men også med mit liv. Jeg har det sidste år gået og tæsket mig selv med, at jeg skulle træne og spise sundt, og det fik jeg ikke gjort. Nu er jeg nøjagtig samme sted, som jeg var sidste år. Samme kilo, samme cm, samme æv-fornemmelse. Det er deprimerende. Jeg har haft lysten til forandringen, men jeg har ikke haft overskuddet til at YDE forskellen for at få forandringen.
Jeg VIL det sunde. Jeg VIL tage det sunde valg, og jeg VIL stå ved det. Jeg vil så gerne kunne stå om et år og være så pavestolt af mig selv og min egen forandring. Det skal være målet med bloggen og med mig. Jeg vil kunne kigge mig selv i øjnene og sige "hvor er det godt gået, Lisa!". JEG VIL VÆRE STOLT.
Derfor har jeg lavet bloggens navn om igen samt header, og denne gang er jeg tilfreds og glad - og forbliver det. For dette er mit mål. Dette er min motivation. Min rejse for det sunde liv. Min sunde rejse.
Derudover havde jeg skrevet i et tidligere post, at jeg i dag skulle starte på Forever C9 - min kickstart på min sunde rejse. Som det høres på past tense, er et ikke længere aktuelt, fordi jeg er blevet overordentlig syg. Vi snakker snotnæse, blanke og grædende øjne, øm hud, øm hals og hoste. En ordentlig omgang forkølelse - og det var ikke lige planen at skulle køre C9 med den på. Derfor har jeg valgt at udsætte det til om en uge, lørdag d. 29. august, da jeg så har en chance for at komme ovenpå igen - og så er jeg klar! Og jeg glæder mig!
Måske vi skal følges ad? Kontakt mig gerne omkring spørgsmål om Forever C9, hvis du har noget på hjertet!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar