24 november 2012

At nærme sig december, yes!

Nu skriver vi snart den 1. december - om en uge, faktisk! Jeg glæder mig afsindigt meget til det! For mig er julen simpelthen den bedste tid på året - den slår fødselsdag minimum hundrede gange!
Jeg elsker virkelig juletiden med dens gode stemning, den danske hygge, kalenderåbningerne hver dag, adventgaver i julesokken om søndagen, spændingen over gaverne, julekalenderen i fjernsynet, den overdådige mad juleaften - åh, der er bare så mange vidunderlige ting ved julen!

En anden ting ved julen, som mange sikkert tænker over flere måneder før, er selvfølgelig de elskede gaver, som kommer til at ligge under det storslåede træ juleaften! Jeg er selv typen, der virkelig holder af at give andre gaver (hvilket også betyder, at jeg må starte med at spare op mange måneder før, at kalenderen skriver december) - dette betyder så også, at det tager lang tid for mig at finde alle gaverne, fordi jeg hvert år gerne vil, at hver og én skal have en speciel gave fra mig. Det plejer dog at blive godt nok hvert år, selvom det ikke altid lykkedes, haha.

Okok, udover at jeg holder af at give andre gaver, elsker jeg selvfølgelig også at få nogle selv. (y) I år har ønskelisten stået lidt på køl, da jeg ikke rigtigt har syntes, at jeg manglede noget - udover de sædvanlige penge, som man altid kan bruge, selvfølgelig. Dog har jeg nogle få ting, som jeg virkelig ønsker mig!


Mit største ønske - partout billet til Jelling Musikfestival 2013!
Åh, det kunne være så fedt!



Mit andet ønske - denne søde hjertering.

Disse to ønsker ville simpelthen være de bedste at få til jul! (y)
Jelling billetten kunne simpelthen være noget så fedt! Jeg har aldrig været på festival før, men da en masse fra min efterskole skal med næste år, vil jeg selvfølgelig også gerne!

Det andet er jo den søde ring. Der er dog den lille detalje, at ringen egentlig er tilegnet min kæreste, så han har noget at give mig, hæ. Jeg er jo meget romantisk anlagt, så at få denne søde romantiske ring af ham, ville virkelig gøre mig glad.
Åh, at være lidt piget. 


Jeg håber også, at I derude glæder jer til jul - det er jo så rart, ikke sandt?