03 juni 2013

Nattens fred

Åh fred. Midt om natten, hvor alt ånder af fred og idyl. Når hele huset summer af lykke, mens de tunge vejrtrækninger fra min søster, mor og hunni svæver højt under taget. Her har jeg det godt - her føler jeg mig tryg, elsket - perfekt. Det er vidunderligt, hvordan det hele bare kan passe sammen i stilhedens idyl. Mens mine højtalere ganske stille spiller Mads Langer's rolige toner, som også får freden til at flyde højt. Samtidig med, at jeg kan se min kæreste sove fredfyldt i sin seng, fordi vi skypede tidligere i aftes, hvor han faldt stille og roligt i søvn. Her i fredens ro, hvor jeg lader mine tanker flyde ud til min DHO, som stille og roligt tager form i nattens stilhed. Når det føles som om, at hele verden drømmer, føler jeg mig fredfyldt. Jeg kan mærke det langt ind i hjertet, hvordan det hele bare føles rigtigt, perfekt.

Jeg elsker sådanne nætter. Det er ikke tit, de er her, men når de er her, nyder jeg dem til fulde. Det er heller ikke tit, at jeg kan holde mig vågen til sent om natten, fordi der foregår så meget omkring mig. Når der så pludselig er helt stille, og jeg er helt mig selv, kan jeg nyde nattens ro. Normalvis bliver jeg bange og urolig når jeg er alene. Så jeg er aldrig alene. Jeg laver altid et eller andet socialt, bare for at undgå mit eget selskab. Men på sådanne nætter som præcis denne nat, hvor hele verden oser af fred, kan jeg nyde mit eget selskab, åh.

Jeg nyder mit eget selskab.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar