I fredags var der både fredagscafé på mit gym samt J-dag! Hvilket lige skal siges var en lækker blanding!
Jeg er selv med i RK's café udvalg, hvor jeg til denne fredagscafé stod for speed-dating! - Det var noget så morsomt, hold da op!
Jeg havde dagene op til caféen været super nervøs for selve speed-datingen, da jeg slet ikke troede, at det ville blive så fedt, som det egentlig endte med at blive.
Da vi startede det op, fik deltagerne et navneskilt på, hvorefter de satte sig ved de opstillede borde. Tiden blev derefter stillet på 3 minutter, hvorefter fyrene rykkede sig hen til næste pige. Vi havde også lavet spørgekort samt skrevet scorereplikker, som blev lagt rundt på bordene - super succes!
Selvom jeg egentlig selv var arrangør, kom jeg selv ud at sidde ved et af bordene, hvilket nok var noget af det mest morsomme, haha! Alle fyrene var super morsomme - nogle mere end andre, haha. Men alt i alt var det en super succes, synes jeg i hvert fald!
Efter fredagscafé tog jeg toget til Silkeborg, hvor jeg tilbragte J-dag og resten af weekenden i et super fedt selskab! (y) Det var skønt at se min kæreste igen, selvom vi sidst sås i efterårsferien, hvilket ikke var helt så længe siden, men derfor kan jeg jo sagtens savne ham alligevel.
- I hvert fald havde jeg en skøn weekend!
Peace out