02 september 2015

Forever C9 - Dag 3


Igår var 3. dag på C9, og jeg havde simpelthen så meget at lave (læs: se Pretty Little Liers, som jeg er begyndt på), at jeg helt glemte lige at update på det lige - især når jeg skulle måles og vejes igår!
Åh, jeg var glad! - 2,6 kg. og 10,2 cm. på de første to dage! Det er jo vildt!
De første to dage gik jeg i kjole, så da jeg i dag skulle trække i mine bukser, var de løse både i livet og benene! Derudover har jeg fået væsentlig mere energi, så det er også skønt! 

Dag 3 bød også på aftensmad igen, og hvor har jeg dog glædet mig! Jeg fiksede en salat sammen med kebab, ost og lidt dressing - jeg var i himlen! Mine øjne var selvfølgelig mere sultne end maven, så min enorme portion salat var liiiige i overkanten af, hvad jeg egentlig endte med at spise - men det er også bare godt, synes jeg, da det viser mig, at min mæthedsfornemmelse kommer hurtigere. At jeg ikke BEHØVER så meget mad, som mine øjne mener, at jeg gør.

Det er for mig sjovt at opleve, hvordan jeg har det helt anderledes med C9'en denne gang. Det smager bedre - både Ultraen og gelen - og jeg håndterer sulten meget bedre end sidst. Det betyder åbenbart virkelig meget, at kroppen og hovedet har roen til at acceptere C9'en. Det at min krop reagerer godt på det nu, gør mig bare endnu mere glad, fordi så tror jeg virkelig også på, at jeg kan fortsætte min rejse, når C9'en er overstået - og jeg vil det! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar